logo

Print

Alfabet

Russisk skrives med det kyrilliske alfabet. Dette alfabet bruges også til at skrive en række andre slaviske sprog, nemlig hviderussisk, ukrainsk, bulgarsk, makedonsk og nogle varianter af serbokroatisk. Endvidere anvendes det kyrilliske alfabet som basis for skriftsprog for en række andre folkeslag, der hørte under Sovjetunionen. Det kyrilliske alfabet findes derfor i mange forskellige varianter med specialtegn tilføjet for at gøre det muligt at skrive de pågældende sprog.

Det kyrilliske alfabet opstod sandsynligvis i det 10. århundrede. Det er dels baseret på det græske alfabet, dels på det såkaldte glagolitiske alfabet, der blev opfundet af de to munke den hellige Kyrillos og den hellige Methodios. Deres interesse for sprog skyldtes, at de søgte at udbrede kristendommen blandt slaverne og derfor havde brug for et skriftsprog til at oversætte bibelen. På grund af den græske/byzantinske oprindelse har det kyrilliske alfabet en række ligheder med det græske alfabet, som det fremgår af oversigten på denne side.

Grundlaget for det moderne kyrilliske alfabet, som vi kender et i dag, blev skabt af Peter den Store ved en reform, som forenklede alfabetet og fjernede en række bogstaver. Ved endnu en reform i 1918 fjernedes yderligere fire bogstaver, og dermed havde det kyrilliske alfabet fundet den form, som bruges i Rusland i dag.

I den nedenstående oversigt er gengivet det moderne kyrilliske alfabet, som det anvendes til at skrive russisk. I hver række er gengivet det kyrilliske bogstav som henholdsvist stort og lille bogstav. Under hvert kyrillisk bogstav er angivet den sædvanlige gengivelse på dansk. Det er den gengivelse, som anbefales af Dansk Sprognævn.

Det moderne kyrilliske alfabet

Det er dette system for at omsætte kyrilliske bogstaver til latinske, der oftest bruges i danske oversættelser af russiske værker og i tekster om russiske forhold. En mere detaljeret gennemgang af systemet findes i Gyldendals russisk-danske ordbog og i samme forlags Fremmedordbog. Undertiden kan man dog støde på andre stavemåder. Nogle gange ser man således, at Ruslands nationaldigter Pusjkin bliver omtalt som "Pushkin", eller at den sidste sovjetiske præsident Gorbatjov bliver stavet som "Gorbachev". Det skyldes som oftest, at teksten er oversat fra engelsk, og at oversætteren ikke har sørget for at korrigere den engelske stavemåde.

Ud over det ovennævnte system findes også et system, der bruges i videnskabelige tekster og af nogle biblioteker. En gennemgang af dette system og flere andre kan findes på Statsbibliotekets emneguide om Rusland.