logo

Print

Floder

De russiske floder har op gennem tiden haft enorm betydning for landets udvikling. Den første russiske stat Kiev-Rusland baserede således sin økonomi på handlen på floderne, og følgelig opstod de vigtigste byer på strategiske steder ved floderne. Også da en ny russisk stat opstod længere mod nordøst efter befrielsen fra mongolerne, spillede adgangen til floderne en afgørende rolle for hvilke byer, der fik betydning. Erobringen af Sibirien i 1600-tallet foregik ligeledes langs med floderne, hvor der blev anlagt fæstninger, som med tiden voksede til rigtige byer. Helt op til slutningen af 1800-tallet, hvor jernbanen kom til Rusland, var floderne det vigtigste samfærdselsmiddel i Rusland.

Billede af pramdragere ved Volga
Pramdragere ved Volga. Maleri af Ilja Repin (1844-1930).

Ruslands floder kan opdeles efter, hvor de har udløb. Målt i vandmængde indtager Ishavet her en klar førsteplads, hvor de store sibiriske floder Lena, Jenisej og Ob har deres udløb. Længere mod vest i det europæiske Rusland udmunder også Petjora og Den Nordlige Dvina i Ishavet. De store mængder ferskvand, som disse floder udleder i Ishavet, har indflydelse på saltholdigheden i dette hav, hvilket også menes at have en afgørende betydning for det globale klima. Mod øst er den vigtigste flod, der munder ud i Stillehavet, Amur. I det europæiske Rusland munder Don og Dnepr ud i Sortehavet, mens den mest kendte flod, der løber ud i Østersøen er Neva. Endelig indtager Volga en særstilling blandt de store floder, idet den ikke munder ud i havet, men i Det Kaspiske Hav, som er verdens største indsø.

Flod Længde Gennemstrømning Udmunding
Lena 4.400 km 17.000 m³/s Ishavet
Jenisej-Angara 5.550 km 19.600 m³/s Ishavet
Ob-Irtysj (Ob) 5.550 (3.650) km 12.500 m³/s Ishavet
Amur 4.510 km 11.000 m³/s Stillehavet
Volga 3.645 km 8.130 m³/s Det Kaspiske Hav
Don 1.950 km 900 m³/s Sortehavet (Det Azovske Hav)
Dnepr 2.280 km 1.670 m³/s Sortehavet
Neva 74 km 2.600 m³/s Østersøen (Den Finske Bugt)

I det 20. århundrede har floderne været mål for menneskets ønske om at underlægge sig og kontrollere naturen. I sovjettiden blev der bygget en række store vandkraftværker, der udnytter energien fra først og fremmest de store sibiriske floder. Endvidere blev kanalsystemet kraftigt udbygget, blandt andet med anvendelse af tvangsarbejdskraft fra regimets arbejdslejre. Den såkaldte Belomorkanal, der forbinder Hvidehavet med Østersøen, blev således bygget af omkring 150.000 straffefanger i perioden 1931-1933 under den første femårsplan. En stor del omkom under arbejdet.

Det mest vidtgående forsøg på at udnytte og kontrollere floderne var de sovjetiske planer om at omdirigere en del af vandet fra de store sibiriske floder til ørkenområderne i Centralasien. Der var dog betydelig debat om projektet. Videnskabsfolk advarede mod de uoverskuelige miljømæssige og klimatiske konsekvenser. Med indførelsen af glasnost under Gorbatjov kom debatten åbent frem, og projektet blev skrinlagt. Fornyligt er ideen blevet genoplivet af blandt andet Moskvas borgmester, Jurij Luzjkov, der har foreslået, at der bygges en 2200 km lang og 200 m bred kanal fra Ob-Irtysj til Centralasien gennem Kazakhstan. Det er meningen, at projektet skal kunne skaffe vand til bomuldsproduktion og være med til at redde den udtørrende Aralsø. Endnu en gang er projektet dog blevet mødt med bekymring fra videnskabsfolk og miljøgrupper.

Lena

Lena er med sine 4.400 km den 10. længste flod i verden og har den 9. største vandgennemstrømning. Den udspringer i Bajkal-bjergene 20 km vest for Bajkal-søen. Herfra løber den mod nordøst og løber fra bjergene ud på det sibiriske plateau ved Jakutsk, der er hovedstad i republikken Sakha-Jakutien. Fra Jakutsk er Lena en gigantisk flod med en bredde på op til 10 km, og på steder med mange øer i floden når bredden visse steder op på 20-30 km. Nord for Jakutsk tvinger Verkhojansk-bjergene Lena mod vest, og floden kommer dermed til at danne skel mellem to forskellige landskaber: Det skovdækkede Centralsibiriske Højland og bjergområderne i Østsibirien, der er nogle af de områder i verden uden for Antarktis, der har de laveste temperaturer om vinteren.

Lena munder ud i Laptev-havet, der er en del af Ishavet. Ved udløbet syd for De Nysibiriske Øer danner den et stort delta med en bredde på 400 km. Deltaet er frosset i mere end seks måneder om året, men i den resterende del af året er det et frodigt vådområde med et rigt dyreliv. Her findes Ruslands største vildreservat, der i 1995 blev udvidet, så det i dag dækker et område, der er større en Danmark.

Lena er den vigtigste transportvej i republikken Sakha-Jakutien. Ved nogle af Lenas bifloder blev der i slutningen af 1800-tallet opdaget guldforekomster. Ved et af disse guldlejer fandt den såkaldte Lena-massakre sted i 1912, hvor arbejdere, der protesterede mod arbejdsforholdene, brutalt blev skudt ned. Ved massakren blev 270 dræbt. I det 20. århundrede blev guldforekomsterne mål for en mere intensiv udnyttelse under Stalins industrialisering af Sovjetunionen, hvilket sammen med tvangsarbejdslejre var med til at udvikle området økonomisk, især hovedbyen Jakutsk.

Kort over de sibiriske floder
De store sibiriske floder Ob, Jenisej, Lena og Amur, der alle er blandt verdens ti længste floder.

Jenisej

Jenisej-Angara er det største og vandrigeste flodsystem, der munder ud i Ishavet, og regnes normalt for at være den 5. længste flod i verden. Jenisej dannes i republikken Tuva ved sammenløbet af to mindre floder, der udspringer henholdsvis i Sajan-bjergene i Rusland og i Mongoliet. Herfra løber Jenisej mod nord og løber fra bjergene ud på det flade sibiriske plateau, hvor floden flere steder er dæmmet op ved vandkraftværker, der forsyner industrien med energi. Den største by ved Jenisej er Krasnojarsk, hvor floden krydser Den Transsibiriske Jernbane. Her findes en stor flodhavn, og byen er et vigtigt transportknudepunkt, hvor gods omlades mellem flodtransport og jernbane. Ved Krasnojarsk er endvidere anlagt et stort vandkraftværk, der har skabt en næsten 400 km lang kunstig sø.

Nord for Krasnojarsk løber Jenisej sammen med den store flod Angara. Tilsammen danner de flodsystemet Jenisej-Angara. Angara udgår fra Bajkal-søen, der er verdens dybeste ferskvandssø og rummer omkring en femtedel af jordens samlede ferskvandsressurcer. Ligesom Jenisej udnyttes også Angaras vand til fremstilling af elektricitet på en række store vandkraftværker vest for Bajkal-søen, blandt ved Bratsk. Kraftværket ved Bratsk er et af Ruslands største.

Fra sammenløbet af Jenisej og Angara løber floden mod nord. På sin vej mod Ishavet løber den sammen med en række mindre bifloder og danner skel mellem Det Vestsibiriske Lavland og Det Centralsibiriske Højland. Den vigtigste by ved Jenisejs nedre løb er Dudinka, som floden passerer kort før sit udløb i den del af Ishavet, der kaldes Karahavet.

Ob

Selve Ob dannes i Altaj ved sammenløbet af floderne Bija og Katun, der begge har deres udspring i Altaj-bjergene sydøst for Novosibirsk. Herfra løber Ob mod nordvest og passerer undervejs Novosibirsk, hvor Den Transsibiriske Jernbane krydser floden. Andre vigtige byer er Barnaul, som ligger syd for Novosibirsk, og Surgut, der som en af Sibiriens ældste byer blev grundlagt i 1594. Fra 1960'erne blev Surgut centrum for olie- og gasudvinding.

Ved Khanty-Mansijsk løber Ob sammen med Irtysj, der ofte regnes med til Ob-flodsystemet. Tilsammen er de med en længde på 5.500 km verdens 6. længste flod, der har et længere sejlbart løb end Volga. Dette har især fået betydning, efter at man begyndte at udnytte oliefelterne ved Tjumen, som via bifloder er forbundet med Ob-Irtysj. Irtysj udspringer i Kina og løber herfra mod nordvest. Undervejs passerer den Omsk, hvor floden har forbindelse til Den Transsibiriske Jernbane, og Tobolsk, hvor Irtysj drejer mod nord for senere at mødes med Ob. Efter sammenløbet med Irtysj løber Ob mod nord, hvor den udmunder i en mere end 800 km dyb bugt ved kysten til Karahavet, der er en del af Ishavet.

Amur

Billede af bro over Amur
Khabarovsk-broen over Amur.

Amur dannes ved en sammensmeltning af to bifloder; Sjilka, der udspringer i Mongoliet, og Argun, der har sit udspring i Kina. På sin vej mod havet danner Amur sammen med bifloden Ussuri grænse mellem Kina og Rusland. Under den sovjetisk-kinesiske splittelse i 1960'erne var Amur derfor et vigtigt strategisk område, der var skueplads for flere militære sammenstød. Ved Nikolajevsk-na-Amure munder Amur ud i Det Okhotske Hav, der er en del af Stillehavet. Den vigtigste russiske by ved Amur er Khabarovsk. Her krydser Den Transsibiriske Jernbane floden via en 2.5 km lang bro, der blev færdig i 1916 og på det tidspunkt var den længste bro i Rusland. Amur rangerer som den 8. længste flod i verden.

Volga

Både i historisk, økonomisk og kulturel henseende er Volga uden tvivl den vigtigste af de russiske floder. Med sine 3.690 km er Volga den længste vandvej i Europa, som ovenikøbet er sejlbar i det meste af sin længde. Langs med Volga ligger en række af Ruslands vigtigste industribyer og transportknudepunkter som fx Astrakhan, Volgograd, Saratov, Samara, Kazan og Nizjnij Novgorod.

Kort
Volga og Don i det europæiske Rusland.

Volga udspringer i Valdaj-højene mellem Skt. Petersborg og Moskva. Herfra løber den mod nordøst, nord om Moskva for herefter at dreje mod syd. Undervejs forenes Volga med omkring 200 bifloder, der samlet set udgør Europas største flodsystem og afvander omkring en tredjedel af det europæiske Rusland eller et område dobbelt så stort som Frankrig. Ved udløbet i Det Kaspiske Hav danner Volga et stort delta, der er 160 km bredt og omfatter et område på mere end halvdelen af Danmarks areal. Dette delta er hjemsted for en særlig flora og fauna med blandt andet lotusblomster, flamingoer og pelikaner.

I økonomisk henseende har Volga op gennem tiderne spillet en vigtig rolle som vandvej. Gennem kanaler er Volga forbundet med Don og dermed Sortehavet og Østersøen. Disse kanaler blev bygget i Sovjettiden, hovedsageligt ved anvendelse af hundredetusinder af tvangsarbejdere. Fra omkring slutningen af 1930'erne er der blevet anlagt flere vandkraftværker ved Volga, hvor store dæmninger har skabt nye kunstige søer. I forbindelse med disse kraftværker er der bygger sluser, som gør det muligt for skibstrafikken at passere.

Don

Don udspringer ved Tula syd for Moskva. Herfra løber den mod sydøst, indtil den når sit østligste punkt vest for Volgograd. På dette sted, hvor Don kommer nærmest Volga, udgår Volga-Don kanalen, som forbinder de to floder. Herfra drejer Don mod Sydvest til den når Det Azovske Hav, der er forbundet med Sortehavet gennem Kertj-strædet. Den vigtigste by ved Don er millionbyen Rostov-na-Danu (Rostov ved Don). Blandt Dons bifloder er Donetsk, der forbinder Don med den betydningsfulde industriregion Donbas, der er opstået omkring kulforekomsterne i området nord for Det Azovske Hav. I dag ligger hovedparten af Donbas i det østlige Ukraine, men har stadig en stor russisk befolkning.

Dnepr

Kort
Dnepr, der løber gennem Rusland, Belarus og Ukraine.

Dnepr spillede en afgørende rolle for den første russiske statsdannelse Kiev-Rusland. Via Dnepr foregik den indbringende handel på Byzans, som også tiltrak vikingerne til området, og ved Dnepr lå statens politiske og kulturelle centrum, Kiev.

Dnepr udspringer i Valdaj-højene i Rusland og løber herfra gennem Belarus (Hviderusland) og Ukraine. Den sydligste del af Dnepr består i dag af en række kunstige søer skabt af dæmninger ved et antal store vandkraftværker, der leverer omkring 10 procent af Ukraines elektricitet. Dnepr løber ud i Sortehavet ved Otjakov, hvor der tidligere fandtes en stærk fæstning.

Neva

Med sine kun 74 km er det ikke længden, der gør Neva til en vigtig flod. Til gengæld har den en relativt stor vandgennemstrømning og har gennem tiderne haft stor økonomisk og kulturel betydning. Neva-floden udgår fra Ladoga-søen i det nordvestlige Rusland og udmunder længere mod vest i Den Finske Bugt. Det var på dette sted, Peter den Store i 1703 grundlagde Skt. Petersborg efter at have erobret området omkring udmundingen fra Sverige under Den Store Nordiske Krig. Neva har stor betydning som transportvej, der forbinder Østerøsen med Volga-systemet via en række kanaler, hvoraf de første blev bygget så tidligt som 1709.