logo

Print

1689-1917

Peter den Store

Ruslands første kejser, Peter den Store (1689-1725)

Peter den Store (1689-1725) er gået over i historien, som Ruslands store reformator, der moderniserede landet efter vestligt forbillede. Fra starten af 1700-tallet gennemførte han en række gennemgribende reformer på det administrative, militære og kulturelle område. Endvidere kom den ortodokse kirke under statens kontrol, og embedet som patriark blev afskaffet. I 1722 indførte Peter den Store den såkaldte rangtabel, som nøje fastlagde forholdet mellem de forskellige rangklasser og som gjorde det muligt at opnå adelig status gennem tjeneste for staten.

På det udenrigspolitiske område blev Rusland en stormagt og ekspanderede ved Østersøen på bekostning af Sverige, der blandt andet måtte afgive det område, hvor Skt. Petersborg, "Ruslands vindue mod vest", blev opført i 1703. Efter afslutningen af Den Store Nordiske Krig blev Peter den Store udråbt som imperator (kejser), og dermed kan man tale om det russiske imperium.

Paladsrevolutionernes epoke

Peter den Store døde i 1725 og blev efterfulgt af en lang række kejsere og kejserinder, som kun regerede i kort tid og i flere tilfælde blev væltet ved et kup. Denne periode i Ruslands historie er derfor blevet kendt under betegnelsen Paladsrevolutionernes epoke.

En væsentlig forklaring på denne udvikling var Peter den Stores nye tronfølgerlov, som gav den siddende regent ret til at udpege sin egen efterfølger. Dette skabte både problemer i forhold til den traditionelle ide om kejsermagtens arvelighed og førte til vanskeligheder, når en sådan udpegelse ikke havde fundet sted.

På grund af de hyppige udskiftninger i landets ledelse var den politiske kurs i denne periode temmelig omskiftelig, og mange af Peters reformer gik i stå. Rusland var dog fortsat en militær stormagt og spillede en afgørende rolle i blandt andet syvårskrigen (1756-1763). I denne periode vandt oplysningstidens ideer indpas i Rusland og i 1755 blev landets første universitet grundlagt i Moskva.

Katarina II

Katarina II (1762-1796)

I 1762 overtog den tyskfødte Katarina II (1762-1796) magten gennem en paladsrevolution, hvor hun afsatte sin mand, Peter III.

Katarina II var ivrig tilhænger af oplysningsfilosofien, hvorfor hun korresponderede med fremtrædende oplysningstænkere, blandt andet Voltaire, og nedsatte en lovgivende forsamling. Dette førte imidlertid ikke til konkrete resultater og i stedet var hendes regeringsperiode kendetegnet ved at adelen øgede sin magt og af, at der ikke blev gjort noget forsøg på at ophæve livegenskabet.

Under Katarina II udkæmpede Rusland to krige mod Det Osmanniske Rige (Tyrkiet), som medførte at Rusland fik kontrol med Sortehavskysten og Krim. Sammen med Preussen og Østrig gennemførte Rusland de tre polske delinger, som udslettede Polen som selvstændig stat.

Fra sejr til nederlag

Katarina blev efterfulgt af sin søn, Pavel (1796-1801), som blev afsat og dræbt i endnu en paladsrevolution. Under Pavels søn Aleksander I (1801-1825) gennemførtes i starten en række reformer af statsadministrationen, der blandt andet førte til oprettelsen af ministerier.

Reformerne gik imidlertid i stå, da Rusland blev trukket ind i Napoleonskrigene. I 1812 indledte Napoleon et felttog mod Rusland, men led et katastrofalt nederlag og måtte trække sig tilbage med resterne af sin hær. Som en af sejrherrerne var Rusland herefter med til at etablere kongressystemet, som skulle opretholde magtbalancen i Europa.

Dekabristopstanden
Dekabristopstanden på Senatspladsen i 1825. Maleri af Karl Kolman (1786-1846).

I forbindelse med Aleksander I's død i 1825 forsøgte en gruppe officerer at gennemføre et statskup. Denne såkaldte dekabristopstand mislykkedes imidlertid, og under Nikolaj I (1825-1855) intensiverede myndighederne i stedet kontrollen med systemets kritikere, der blandt andet krævede livegenskabet ophævet.

I 1853 udbrød Krimkrigen, som endte med russisk nederlag og tydeligt afslørede Ruslands tilbageståenhed i forhold til de andre europæiske lande.

Reformer

Nederlaget i Krimkrigen førte til et forstærket pres for reformer, og i 1861 blev livegenskabet endeligt afskaffet af Aleksander II (1855-1881). Han gennemførte desuden en række reformer af blandt andet militæret, retssystemet og lokalforvaltningen, men det lykkedes ikke at fjerne de grundlæggende sociale og politiske problemer.

Op gennem den sidste halvdel af århundredet voksede den revolutionære aktivitet i landet, og Aleksander II selv blev i 1881 offer for et bombeattentat.

Imperiets sidste år

Under efterfølgerne Aleksander III (1881-1894) og Nikolaj II (1894-1917) øgede staten sin undertrykkelse af oppositionen og rigets ikke-russiske befolkning. I denne periode oplevede Rusland en hastig industrialisering, der imidlertid førte til voksende sociale problemer i byerne. Samtidig blev kravet om reformer i stigende grad også fremsat af liberale kræfter, der ønskede indførelse af et konstitutionelt monark.

Sammen med den katastrofale indsats i den russisk-japanske krig (1904-1905) var dette en vigtig del af baggrunden for, at landet i 1905 blev kastet ud i en revolution, der medførte at tsaren måtte give indrømmelser og tillade oprettelsen af et parlament, Statsdumaen.

Den første Duma trådte sammen i 1906, men det blev snart klart, at der var tale om et stærkt begrænset demokrati. Dumaen havde således ikke kontrol med regeringen og vigtige dele af statsbudgettet. Endvidere benyttede kejseren flere gange sin ret til at opløse Dumaen, når den stillede for vidtgående krav, og gennemførte en ændring af valgloven, så bøndernes og arbejdernes repræsentation mindskedes. Etableringen af Dumaen kunne derfor ikke fjerne den udbredte utilfredshed med styret.

Ved udbruddet af Første Verdenskrig var der bred opbakning til Ruslands deltagelse i krigen, men efterhånden som landets manglende militære formåen blev tydelig, og krigen førte til prisstigninger og varemangel, voksede modstanden mod krigen. I februar 1917 udbrød der generalstrejke i Petrograd (Skt. Petersborg), og da militæret nægtede at slå demonstrationerne ned, var Nikolaj II tvunget til at abdicere.