logo

Print

Parlament

Det russiske parlament hedder Forbundsforsamlingen (Федеральное собрание) og er et tokammersystem. Det består af overhuset, Føderationsrådet (Совет федерации) og et underhus, Statsdumaen (Государственная дума). Dermed ligner det russiske system det parlamentariske system i andre føderale stater med et overhus, hvor alle de enkelte dele af føderationen er ligeligt repræsenterede og et underhus, hvor repræsentationen alene er baseret på almindelige demokratiske principper.

Føderationsrådet

Føderationsrådet (Совет федерации), som er overhuset, består af to repræsentanter fra hvert af føderationens 88 subjekter, hvoraf én skal repræsentere subjektets udøvende magt og én den lovgivende magt. Føderationsrådet har derfor på papiret 176 medlemmer pr. 1. december 2005.

Det er ikke i forfatningen nærmere fastlagt, hvordan medlemmerne af Føderationsrådet skal vælges. Fra 1996 til 2000 har subjekterne været repræsenterede af deres guvernør eller præsident som repræsentant for den udøvende magt og af formanden for det lokale parlament som repræsentant for den lovgivende magt. Dette ændrede Putin i sommeren 2000, så Føderationsrådet i stedet kom til at bestå af befuldmægtigede repræsentanter udpeget af den udøvende og den lovgivende magt i subjekterne. Disse repræsentanter, kaldet senatorer, skal være mindst 30 år, have russisk statsborgerskab og skal være valgbare i henhold til forfatningen. Senatorerne har fast ophold i Moskva, hvilket har skabt et mere permanent fungerende organ, som dog samtidig har mistet en række meget markante regionale politikere og dermed er blevet svækket i forhold til præsidenten.

Blandt Føderationsrådets kompetencer er følgende:

Føderationsrådets formand er i øjeblikket Sergej Mikhajlovitj Mironov, der repræsenterer den lovgivende forsamling i Skt. Petersborg.

Statsdumaen

Statsdumaens bygning
Bygningen hvor Statsdumaen har haft til huse siden 1994.

Statsdumaen (Государственная дума) er parlamentets underhus. Det har 450 medlemmer, der indtil 2008 er blevet valgt for 4 år ad gangen. Hidtil er halvdelen af medlemmerne blevet valgt i enkeltmandsvalgkredse og den anden halvdel blevet valgt på landsdækkende partilister med en spærregrænse på 5%. Ligesom det er tilfældet med Føderationsrådet, er valgsystemet ikke bestemt af forfatningen, men fastlægges i særlige love.

Gældende fra dumavalget i 2007 er valgsystemet blevet ændret, så Statsdumaens medlemmer udelukkende bliver valgt på landsdækkende partilister. Dette vil sandsynligvis få den konsekvens, at det vil blive vanskeligere for en række mindre partier at blive repræsenteret. Hidtil har partier, der ikke har kunnet klare spærregrænsen, i stedet kunnet satse på at få repræsentanter valgt i enkeltmandsvalgkredse. Den mulighed vil ikke findes i fremtiden. Endvidere er spærregrænsen blevet hævet fra 5% til 7%, hvilket naturligvis øger vanskelighederne for mindre partier. En anden lovændring fra 2008 medfører, at Statsdumaen fremover vil have en valgperiode på 5 år.

Blandt Statsdumaens kompetencer er følgende:

Det offentlige kammer

Ved siden af det egentlige parlaments to kamre blev der i 2005 oprettet et nyt såkaldt "offentligt kammer" (общественная палата). Det er ikke et valgt parlamentarisk organ, men består af fremtrædende repræsentanter fra offentligheden.

Det offentlige kammer blev oprettet ved en lov, der trådte i kraft den 1. juli 2005. Kammeret består af 126 medlemmer. En tredjedel af disse udpeges af præsidenten, og disse 42 medlemmer udpeger så yderligere 42 medlemmer, der repræsenterer landsdækkende organisationer og institutioner. Disse i alt 84 medlemmer udpeger så den sidste tredjedel, der repræsenterer organisationer og institutioner på lokalt plan. Det offentlige kammer er valgt for en periode på 2 år.

Det offentlige kammer har til opgave at gennemgå føderale og lokale lovforslag, holde øje med regeringens arbejde og værne om pressefriheden. Det offentlige kammer har imidlertid kun konsultativ karakter. Det kan derfor kun udstede anbefalinger, som myndighederne ikke er forpligtede til at følge.

Det første offentlige kammer blev udpeget i løbet af efteråret 2005. Blandt medlemmerne er fremtrædende deltagere i det offentlige liv som lægen Leonid Rosjal, sangerinden Alla Pugatjova, skakspilleren Anatolyj Karpov og sportsgymnasten Alina Kabajeva. Kammeret, der mødtes første gang i januar 2006, ledes af et råd og har nedsat en række udvalg, der beskæftiger sig med forskellige sagsområder.

Det offentlige kammer er blevet kritiseret for at være et forsøg fra myndighedernes side på at kontrollere den offentlige debat og bringe de uafhængige organisationer under statens kontrol. Da medlemmerne direkte eller indirekte udpeges af staten, må de formodes at være loyale over for det siddende regime. Endvidere må medlemmerne ikke være valgt til lokale lovgivende forsamlinger og skal suspendere deres eventuelle medlemsskab af politiske partier, så længe de er valgt til det offentlige kammer.