logo

Print

Politisk system

Rusland er en republik med en føderal opbygning, som det fremgår af landets officielle navn: Den Russiske Føderation (Российская федерация). Landets statsoverhoved er præsidenten, der også fastlægger de overordnede linjer i indenrigs- og udenrigspolitikken. Den daglige ledelse af regeringen varetages af en regeringsleder udnævnt af præsidenten.

Ruslands statsvåben
Ruslands statsvåben

Ruslands politiske system kan karakteriseres som et såkaldt semipræsidentsystem. Det kan bedst sammenlignes med det politiske system i lande som Frankrig, der har en stærk folkevalgt præsident, som i modsætning til fx den amerikanske præsident ikke samtidig er regeringsleder. På den anden side adskiller det russiske system sig fra et såkaldt parlamentarisk system ved, at regeringen er udnævnt af præsidenten og ikke baserer sig på et flertal i parlamentet.

Overordnet set er Ruslands politiske system kendetegnet ved at give præsidenten stor magt i forhold til regering og parlament. Præsidenten har således mulighed for at opløse parlamentet under visse omstændigheder og har også udstrakte beføjelser i forhold til regeringen.

Den gældende forfatning, som fastlægger rammerne for det politiske system, stammer fra 1993. Den blev vedtaget i kølvandet på forfatningskrisen i september og oktober 1993, der var kulminationen på længere tids magtkamp mellem præsident og parlamentetet, Den Øverste Sovjet.

Baggrunden for denne magtkamp var bl.a. et uklart forhold mellem de to organer, der henholdsvis repræsenterede den udøvende og den lovgivende magt. Forholdet mellem dem var på det tidspunkt reguleret af den sovjetrussiske forfatning fra 1978, der siden Sovjetunionens opløsning i 1991 var blevet kraftigt modificeret for bl.a. at tage højde for et præsidentembede. En ny forfatning var derfor påkrævet.

I juni 1993 blev der indkaldt en forfatningsforsamling med 700 medlemmer, der dels repræsenterede det politiske liv med deltagere fra både Den Øverste Sovjet og præsidentens administration, dels repræsenterede Ruslands førende ekspertise inden for forfatningsret. Denne forsamling fremlagde i juli 1993 et forslag til en ny forfatning, som imidlertid blev afvist af Den Øverste Sovjet.

Efter opløsningen af Den Øverste Sovjet i september 1993 udarbejdede Jeltsin og hans administration et nyt forslag til forfatning, der indebar en styrkelse af præsidentmagten. Det var dette forslag, der i december blev fremlagt til folkeafstemning og vedtaget af et temmeligt spinkelt flertal.