logo

Print

Tendenser

Efter Sovjetunionens opløsning har Rusland oplevet et markant fald i befolkningstallet. Siden 1992 er Ruslands befolkning blevet reduceret med omkring 6 mio mennesker. Det svarer til et årligt fald på 0,3% eller nogenlunde det samme som to landsbyer af gennemsnitsstørrelse om dagen. Alene i løbet af det sidste år anslås befolkningstallet at være faldet med 680.000, så det pr. 1. december 2005 var på 142,8 mio.

Det reelle befolkningstal er dog højere, end det fremgår af statistikken. Rusland huser nemlig et stort antal illegale immigranter, primært fra de tidligere sovjetrepublikker. Det anslås, at der lever mellem 5 og 14 mio mennesker illegalt i Rusland.

Graf over befolkningsudviklingen
Befolkningsudviklingen i Rusland siden 1990.

Hovedårsagen til faldet i befolkningstallet er en dødsrate, der er omkring 1,7 gange højere end fødselsraten. I 2000 var fødselsraten på kun 1,2 barn pr. kvinde. Dette er langt under det tal på 2,1, der normalt regnes for nødvendigt for at opretholde en befolknings størrelse. Ganske vist er det karakteristisk for de mere udviklede lande i verden, at fødselsraten er lav, men tallet for Rusland og flere af de øvrige tidligere Sovjetrepublikker er selv i den sammenhæng meget lavt. Til sammenligning var fødselsraten i Danmark i 2000 på 1,7 og for de udviklede lande i gennemsnit var den 1,6.

Der kan peges på flere dybereliggende årsager til den lave fødselsrate. Ofte nævnes de økonomiske problemer i forbindelse med overgangen til markedsøkonomi samt den deraf følgende manglende tiltro til fremtiden. Meningsmålinger viser således, at mange russiske par af økonomiske årsager afholder sig fra at få det antal børn, som de ønsker.

En anden væsentlig årsag er eftervirkningerne af det store befolkningstab, som Rusland led under Anden Verdenskrig og den lave fødselsrate under krigen. Befolkningspyramiden for Rusland afspejler tydeligt krigens betydning i form af et stort "hul" for aldersgruppen omkring 60 år. Som det også fremgår af befolkningspyramiden, slår eftervirkningerne af krigen netop i disse år igennem med to generationers forsinkelse.

Befolkningspyramide
Befolkningspyramide, der viser alders- og kønsfordelingen for befolkningen i Rusland i 2002. Kilde: Goskomstat

Den lave fødselsrate er specielt problematisk, fordi den er kombineret med en relativt høj dødsrate. Det er således blevet anslået, at hvis dødsraten i Rusland siden midten af 1960'erne havde udviklet sig på samme måde som i Vesteuropa, ville Rusland i dag have haft en befolkning, der var 17 mio større. Den høje dødsrate er især problematisk, fordi den er særlig høj for gruppen af mænd i den erhvervsaktive alder.

Op gennem 1990'erne blev det naturlige fald i befolkningen delvist kompenseret af en stor indvandring, primært fra andre tidligere sovjetrepublikker. I perioden 1992-1999 kunne indvandring således kompensere for halvdelen af det naturlige befolkningstab. Gennem de seneste år er indvandringen imidlertid taget af, så den nu kun kan opveje en mindre del af befolkningstabet. Derfor er befolkningstallet begyndt at falde mere de seneste år.

Denne situation har medført, at man i Rusland åbent erkender, at landet befinder sig i en alvorlig demografisk krise. Hvis befolkningstallet fortsætter med at falde i det nuværende tempo, vil Rusland i 2025 kun have en befolkning på 122-124 mio. Et sådant fald i befolkningen vil have alvorlige økonomiske konsekvenser for Rusland, især da størrelsen af den erhvervsaktive del af befolkningen vil falde særligt kraftigt. Set i forhold til Ruslands enorme areal vil det endvidere betyde, at landet bliver endnu mere tyndt befolket. Det vil kunne føre til pres fra uønskede immigranter fra folkerige nabolande som Kina og på sigt måske endda til territoriale krav fra disse lande.

Man har derfor fra officiel side taget forskellige initiativer til at imødegå problemerne. En øget indsats på sundhedsområdet skal forsøge at mindske dødeligheden og bedre sociale forhold skal opmuntre befolkningen til at få flere børn. Desuden gør regeringen en indsats for at øge immigrationen ved at støtte russere i at vende tilbage til Rusland fra udlandet generelt og i særdeleshed fra de øvrige tidligere sovjetrepublikker. Endeligt har der været forslag om, at give en del af de illegale immigranter opholds- og arbejdstilladelse.

Middellevetid

En anden negativ tendens i befolkningsudviklingen er en faldende gennemsnitlevealder, især for mænd. Ifølge de officielle sovjetiske statistikker var gennemsnitslevealderen for mænd ved Sovjetunionens opløsning omkring 65 år, mens den i dag ifølge Verdensbanken er faldet til kun 58 år. Dette er et bemærkelsesværdigt lavt tal, der omtrentlig svarer til gennemsnitlevealderen for mænd i lande som Indien og Nepal og slet ikke er på højde med levealderen i de øvrige G8-lande. Trods stor økonomisk vækst og politisk stabilitet gennem de seneste år fortsætter gennemsnitslevealderen for mænd med at falde. Omvendt har gennemsnitslevealderen for kvinder kun oplevet et mindre fald og ligger i dag på omkring 72. Set i et internationalt perspektiv er det en enorm forskel, idet forskellen i middellevetid for de to køn normalt kun er 4-5 år.

Den store kønsforskel peger på, at årsagerne til den faldende gennemsnitslevealder for mænd ikke skal søges i ydre forhold som sundhedssystem og miljø. Den kedelige udvikling skal derimod nok primært forklares ud fra de russiske mænds levevis og først og fremmest et meget stort alkoholforbrug. I Rusland regner man således med, at omkring 40.000 mennesker, de fleste mænd, årligt dør som følge af alkoholforgiftning. Dertil kommer de som drukner eller på anden vis omkommer som indirekte følge af alkohol i fx trafikulykker samt dødsfald på grund af følgesygdomme af et højt alkoholforbrug. At alkohol spiller en væsentlig rolle blev tydeligt demonstreret, da Gorbatjovs alkoholkampagne i slutningen 1980'erne fik dødsraten til at falde øjeblikkeligt.

Udover alkohol nævnes dårlig ernæring og ringe trafiksikkerhed som andre faktorer, der fører til den høje dødsrate for yngre russiske mænd. Endelig har Rusland en af verdens højeste selvmordsrater, der med 36 selvmord pr. 100.000 indbyggere kun overgåes af Litauen. Også her er det mændende, der er hårdest ramt.